Grønlandsk kajakbyggeri del 1

Byggeri af kajak

Jeg vil her prøve at give
en kort beskrivelse af byggeprocessen af en grønlandsk kajak udfra mine egne byggerier, der igen baserer sig på mere end 10 års erfaringer i Odense Havkajakklub med konstruktion af 100-vis af grønlandske kajakker. Formand John Weiss Andersen har sammen med dygtige håndværkere, bådebyggere og kreative medlemmer efterhånden udviklet et meget smukt og særdeles sødygtigt fartøj. Utallige ture året rundt har vist, at vores kajakker har nået en ganske høj standard. Nogle af verdens bedste kajakroere og ditto-byggere har ved flere lejligheder rost klubbens arbejde og høje håndværksmæssige standard.
Jeg har undervejs prøvet at udvikle og forenkle forskellige processer, som f.eks. at bore/fræse huller til tværtræer og ribber. Arbejdet med min første kajak var meget omstændigt og tidskrævende, da jeg brugte stemmejern og håndboremaskine til det hele, og endelig blev alt rettet til med en almindelig kniv (som jeg selvfølgelig selv har smedet!).  Men når der nu findes godt elværktøj, er der jo ingen grund til at bygge det hele med en lommekniv.
Jeg har dog haft en enkelt kursist som byggede sin kajak med et Leatherman multiværktøj! Men valg af metorde er selvfølgelig et personligt holdningsspørgsmål. I sidste ende bygger de fleste en kajak for at komme ud og sejle, og ikke som et kulturhistorisk projekt. Der er heller ikke ret mange kajakbyggere, der står på stranden og venter på, at der skal komme et passende stykke drivtømmer forbi, som så hugges op med økse til de ønskede dimensioner. De fleste starter med at købe maskinsavet træ hos trælasten, og hvorfor så ikke fortsætte med at bruge godt værktøj, hvis man har adgang til det?
For mit eget vedkommende handler det ikke om at lave en kajak, der i materialer og værktøjsvalg ligger så tæt på det originale (og hvad er det?) som muligt, men om at lave et håndværksmæssigt godt stykke arbejde, på baggrund af de erfaringer mht. design og sejlegenskaber, som eskimoer og aleuter har gjort igennem århundreder. Og dygtige håndværkere verden over har igennem de seneste årtier seriøst arbejdet videre med disse design, og har lavet fantastisk glimrende fartøjer. Deres erfaringer har været uvurderlige både for mig selv og klubbens instruktører. Se i øvrigt siden med litteraturforslag og links.

Gå bare i gang!                   
Det skal understreges, at det efterfølgende IKKE er et forsøg på at sige, at sådan SKAL en kajak bygges. Det er udelukkende et forsøg på at fortælle om byggeriet af nogle kajakker, som i de fleste henseender er blevet både smukke, stabile og fornøjelige at sejle i. Men heldigvis er emnet stadig nærmest u-udtømmeligt for gode diskusioner og forslag og ideer til et utal af variationer og ændringer fremover. Så det er bare om at komme i gang, det er en herlig proces at bygge sin egen kajak.

Byggeri af en grønlandsk kajak. Principbeskrivelse

Dækket
Dækket laves udfra 2 rælingsbrædder, der helst skal være så ens som muligt i styrke/fleksibilitet. På rælingsbrædderne opmærkes hvor svøb (bunden) og tværtræer skal sidde, og der bores/fræses huller, der passer hertil. Svøb kan f.eks. være af asketræ i dimensionerne 6 x 25 mm, hvorimod tværtræerne med fordel kan laves af samme træ som rælingsbrædderne, begge i ca. 20 x 45 mm godt fyr/gran/lærk. Faconen på dækket bestemmes med lændetræ og knæstøtte på plads, og ved hjælp af et antal strammesnore kan man så forme for- og agterdæk. Da dækket jo hovedsagelig er over vandlinien har dæksudformingen stor betydning for det æstetiske indtryk, men faconen får selvfølgelig også indirekte indflydelse på bundens udformning. Her er det svært med generelle regler, men man kan have stor glæde af at sætte sig ind i nogle principper for bådebygning. Erfaringen spiller selvfølgelig også en stor rolle.
Når formen er endelig bestemt måles op til øvrige tværtræer, og disse udskæres og monteres i taphullerne og dyvles på plads. Til sidst "låses" hele formen med kraftige dyvler for og agter mellem de 2 rælingsbrædder, efter at man har sikret sig, at dækket er absolut symmetrisk.

Billig hjemmelavet borelære til udboring af huller til tværtræer og svøb. En overfræser er dog mere velegnet og betydelig hurtigere.

Medlemmer af Odense Havkajakklub i brændingen ved Hasmark strand på Nordfyn

Bundens facon afprøves vha. papstrimler.

Geert Mørk
Telefon: 65 96 75 45       
E-mail: gmoerk@post3.tele.dk