Grønlandsk kajakbyggeri del 2

Bunden
Nu kommer turen til den del af kajakken, der er under vandlinien, og som altså får stor indflydelse på kajakkens egenskaber i vandet: er den stabil under forskellige vejrforhold, er den nem at manøvrere, osv. Her kommer erfaringen igen til stor hjælp, ligesom en masse teori om stabilitet og funktion er nødvendig. Man starter med at vende dækket på hovedet, og bestemme sig for hvor dyb kajakken skal være i cockpitet. Et eller andet sted mellem 12 - 15 cm. fra køl og til lændetræ er almindeligt. Ved hjælp af en afstandsklods placeres kølen nu her som udgangspunkt, og ved hjælp af 2 andre afstandsklodser h.h.v. foran tåstøtten og midt på agterskibet dannes den endelig form på kølen. Kajakken skal være lidt dybere foran end bagved, og samtidig skal man prøve at lave en smule "spring" (rocker) i kajakken. D.v.s. at kølen krummer en lille smule opad i begge ender, måske i alt ca. 5-7 cm.
Pas på! Alt for mange tror at kajakken skal være meget dyb, for at de kan komme ned i den. Men det modsatte gælder. Dybden mellem køl og lændebræt skal ikke være mere end 13-16 cm afhængig af højde og drøjde på roeren. En dansk bog giver anvisninger, der giver dybder på et pænt stykke over 20 cm, men det fører til en noget nær ubrugelig kajak!!!
Når kølen er lagt skal stævnene udformes på et 1 x 4" bræt. Man holder ganske enkelt brædtet mod kølen og mod kajakkens ender, og prøver "på klamp" at bestemme hvilken vinkel man vil have på sine stævne.  Stævnene skæres ud og dyvles og surres fast.
Nu skal der tages stilling til bundens øvrige facon udfra svøbene. En god metode er at klippe lange papstrimler eller skære tynde lister af masonite ud, og så prøve at forme en bund med disse strimler, indtil man har opnået det ønskede resultat. En rund bund giver god stabilitet ved sejllads i uroligt vand, hvor kajakken nemmere kan "rulle" med bølgernes bevægelse, hvorimod en mere firkantet facon vil give god stabilitet på roligt vand, men være uheldig at sejle med, når der er buler på vandet.
Når svøbene har fået deres endelige udformning overføres målene til asketræslister, der dampbøjes til samme facon. Svøbene dyvles fast til de udfræsede huller og surres/dyvles til kølen. Herefter mangler placering af sidelisterne. Disse lister ligger imellem kølen og rælingsbrædderne, med én på hver side. Placeringen og dimensionen på disse lister er selvsagt særdeles vigtige for bundens facon i øvrigt. Når placeringen er fastlagt fastholdes sidelisterne med skruetvinger og man kan begynde arbejdet med at surre/dyvle sidelister fast til svøbene. Til surringer kan benyttes forskellige naturmaterialer evt. imprægneret i trætjære, eller nemmere kraftig nylonsnor til fiskenet. Det sidste sviner ikke så meget og er særdeles holdbart. Alternativt kan der bruges dyvler i stedet for surringer.

Skelet færdiggøres
Nu er dæk og bund så godt som færdige, og der skal nu tages mål til masikken, som er det tværtræ som vores kajakring hviler på. Både masikken, knæstøtten og tværtræet foran knæstøtte kan med fordel udformes af laminerede asketræslister i "rundbuestil". Masikken kan iøvrigt udmærket anvendes som knæstøtte. Ind- og udstigningshøjden skal føles bekvem, ligesom kajakringens størrelse - og dermed mandehullet/cockpittet - skal være tilpas. En aflang ring med en indvendig længde på 48 - 55 cm. vil ofte være passende. Nu kan man fin-tilpasse placering af masik og evt. knæstøtte, og disse nedfældes/dyvles fast til rælingsbrædderne. I mange tilfælde vil det være en fordel at masikken også fungerer som knæstøtte. Den bløde del af låret lige over knæet støtter så til forsiden af masikken. I dette tilfælde skal der ikke laves en speciel knæstøtte.
Afstanden mellem lændetræ og masik/knæstøtte bestemmer i dette tilfælde den endelige størrelse på kajakringen.
Herefter mangler vi kun at montere 3-4 lister på for- og agterdæk til stabilitet og underlag for h.h.v. redningsmanøvre og siddeplads ved ind- og udstigning.
Stævnenes overgang til dækket rettes til, og skelettet er klar til imprægnering.

Kajakken beklædes
Til beklædning anvendes en eller anden form for lærred, typisk i ren bomuld. Materialevalget er i høj grad et spørgsmål om personlig smag og behag. Kan man få fat i stof i ca. 150 cm bredde kan det nå hele vejen rundt, og man behøver kun at lave én enkelt langsgående dobbeltsyning midt på dækket. For at få dugen godt stram, er det nødvendigt at strække både på langs og på tværs. Her er forskellige sadelmagerværktøjer og strammesnore en stor hjælp. Det er ikke nok, at man trækker med sine egne kræfter!!
Til sidst monteres kajakringen ved at lægge denne på h.h.v. masik og lændetræ, og derefter trække dugen op igennem ringen, og sy den fast til de forborede huller i ringen. Igen skal der strammes!!

Færdiggørelse
Nu mangler vi kun at male kajakken. Oliemaling fra Hempel (kuttermaling) kan anvendes med rigtig godt resultat. Det tørrer hurtigt (1-2 døgn) og efter bare 2 lag (et tyndt og et tykt) er kajakken tæt. Alternativt kan man selv lave noget linoliemaling med lidt tørrelse og evt. noget farvepigment, men tørretiden er forholdsvis lang (måske 2-3 uger). Husk funkacid (svampedræbende)!! Endelig kan man også benytte trætjære (laaaaang tørretid!).

Udstyr
Inden vi kan komme ud og sejle skal der laves en - helst 2 - pagajer og et skørt. Det sidste sikrer, at der ikke kommer vand i kajakken, ved at sidde tæt om personens mave og ditto stramt om ringen.
Et godt og sikkerhedsmæssigt særdeles fornuftigt ekstraudstyr er en såkaldt søsok. Det er en tæt pose, som lidt ligner en sovepose, der stoppes ned i kajakken, og fæstnes tæt omkring kajakringen. Du sidder så i denne pose, og skulle du være uheldig at kæntre, er det kun søsokken, der fyldes med vand, og kajakken kan sagtens flyde alligevel. Husk dog altid en øse!

Kajakringens og masikken placering vurderes og tilrettes.

Et system af strammesnore holder dugen på plads under syningen. Der findes flere andre måder at sy dugen på. Den viste er kun et eksempel.

1. tur i den færdig kajak!