Stripkajak del 2

De udskårne forme monteres nu med skruer på beddingen efter bogens anvisninger: 1 form pr. fod (ca. 30 cm).

Næste store projekt bestod i at fremstille ca. 150 lister i cedertræ i dimensionen 5 x 19 mm. Jeg købte 12 planker 20 x 150 mm cedertræ i 3 meters længder, skar dem ud i lister og har så skarret dem sammen på beddingen til de korrekte længder. En stabil bordrundsav er helt nødvendig til udskæringen. Brug et "fingerbrædt" til at holde planken fast mod landet. Husk udsugning og åndedrætsværk!! Cederstøv--og i øvrigt alt andet træstøv er potentielt sundhedsskadeligt!
Ud over cederlister skal der også fremstilles et antal lister i f.eks. Cypres til udsmykning. Se Shades hjemmeside vedr. kreative indlæg af kontraslister.
Hver liste skal derefter 2 gange igennem fræseren for at lave h.h.v.hulkel og runding. I alt lavede jeg ca. 150 lister på denne måde (kæmpearbejde!)

Herunder tv.:
Stort øjeblik hvor 1. liste monteres!
Herunder th.:
Det kører derudaf. Bemærk indvendig stævn-liste.

På grund af bundens facon opstår der indimellem kraftige krumninger af nogle af listerne. Det kan derfor være nødvendigt nogle steder at indsætte kileformede lister. På billedet tv. er der gjort plads til en sådan liste.

Man kan sagtens arbejde med flere typer at kajakker på samme tid.
I forgrunden stripkajakken og i baggrunden en grønlandsk kajak, som min søn har bygget.

Forskellige stadier i bundens konstruktion. Det er nemmest at indsætte et par køllister, og så bygge op til disse. Der er flere måder at opbygge bunden på end den her benyttede.

Du er velkommen til at kontakte mig:

Geert Mørk
Telefon: 65 96 75 45       
E-mail: gmoerk@post3.tele.dk